Hvad skal du lave i weekenden?


Der bliver rig mulighed for at se toptennis, når tre af Sønderborg Tennisklubs hold skal i kamp her i weekenden den 25. - 26. februar.

Lørdag er det først STKs 2. hold (herrer) der spiller mod TC Odense, det er fra kl. 11.30.
Herefter spiller STKs 1. hold (herrer) mod Skanderborg, det er fra kl. 14.30. Det er vinterens sidste kamp for holdet, så her er det vigtigt for Sønderborg at få en sejr hjem, dels for at holde en sikker afstand til bundholdet Kolding, og dels for at sikre sig en tredjeplads i rækken

Søndag kl. 11.30 er det 1. holdets tur hos damerne. Her venter Aarhus 1900, der lige nu ligger nummer 1 i rækken med 12 sejre, STK ligger nummer 2 med ti sejre. Sønderborg skal gerne sikre sig et godt resultat, det vil nemlig give mulighed for at spille playoff om oprykning til elitedivisionen næste år.

Alle kampe er på hjemmebane, så kig forbi hallen på Tennis Allé 1, og støt dine lokale tennishelte. Der er altid kaffe på kanden!

Seneste nyheder

Kommende events