1. divisions tennis igen i sommeren 2020

Både STKs Dame og Herrehold klar til endnu en sæson i 1. division ude i sæson 2020

Tennisklubben vil igen i sommeren 2020 være med blandt de 24 bedste hold i Danmark. Det stod klart efter klubbens damehold selv spillede enhver tvivl af banen. Aalborg blev besejret så sikkert som 5-1. Det var en glad og lettet Christine Carlsen Schmidt, som på holdets vegne kunne ringe til klubkammeraterne og fortæller at ”der var ro på”. Dette også selv om den unge STKer på dagen var rykket op i 1. single. Det unge talent har igen fundet formen og det er blevet til sikre og nødvendige sejre i de sidste kampe. Holdets øvrige spillere var Loote Argo og de to helt unge talenter Louise Fisker og Maya Nørup. Sidstnævnte i en spændende matchtiebreak som blev vundet 10-7 over den ellers langt mere rutinerede Aalborg spiller. Holdet spillede sig med de seneste 2 sejre op på 4 pladsen i 1. division.

Herreholdet skulle forsøge at holde anden pladsen ved at vinde i Odense over Fr. Bøge. Men sådan ville Fr. Bøge det ikke. Den stærke førstesingle for Sønderborg Igor Tinyakov måtte i sin afskedskamp for holdet se sig besejret i matchtiebreak om 3 sæt for anden weekend i træk. Denne gang til Mads Elholm, som holdt hovedet koldt til sidst og vandt 64 57 10-2. I 2. single vandt Christopher Wejs flot over den nykårede danske U18 mester Emil Okkels 76 62. Christian Andersen lagde flot fra start og kom på 52, hvorefter spillet faldt sammen for den unge STKer. Det gjorde det også for holdet, da Alexander Gjesten ikke kunne følge sin modstander i 4 sæt. Doublerne skulle vindes, og selv om det blev en flot spillet og tæt 1. herredouble med Igor Tinyakov og Alexander Gjesten kunne STK ikke få sejrene hjem og måtte se Fr. Bøge snuppe 2 pladsen med en 5-1 match sejr.

Seneste nyheder

Kommende events